Tegnekursus

TEGNING – for let øvede / begyndere
Lørdag d. 14. marts og d. 21. marts kl. 10-16
i Gunhilds Galleri, Holtensmindevej 75, 4070 Kirke Hyllinge.
V/ Pernille Mejslov, billedkunstner, tegning og grafik.
Er du vild med at tegne og være kreativ med en blyant eller var du det engang og nu vil du gerne i gang igen?
Tegning kan du bruge som kunstart i sig selv, men du kan også bruge tegning som oplæg og arbejde videre i f.eks. større format eller i maleri og grafik.
Vi tegner s/h og i farver, perspektiv, lys og skygge og med forskellige tegneredskaber.
Der vil være små øvelser og oplæg, ligesom du også kan fordybe dig i dine egne motiver, hvis du vil det.

Medbring dine egne tegnematerialer og papir. Pernille har tegneting og papir med til øvelserne.
Tag gerne madpakke og drikkelse med til pausen.
Der vil være kaffe og te.
Max. 10 deltagere
Prisen vil være 700 kr. for de to dage for medlemmer af Lejre Kunstforening og 850 kr. for ikke-medlemmer.
Har du et barn / barnebarn, der kan fordybe sig i tegning i timevis, så kontakt os.
Tilmelding til Gunhild Rasmussen på grgalleri@gmail.com og din plads er sikret ved indbetaling af beløbet på MobilePay 9003PH eller til konto 0333 2551 638 920, mærket navn og tegnekursus. Er du forhindret i at møde op, er du velkommen til at give/sælge din plads videre selv.
Vi glæder os til nogle gode tegnedage.
