Til 25. september2026

Jeg begyndte at male i 2019 hvor jeg gav inspirationen lov til at komme til udtryk i min kunst, det har været en intens og lærerig tid siden, hvor jeg har modtaget undervisning af danske og svenske akvarelkunstnere.
At være kreativ og eksperimenterende betyder rigtig meget for mig – både i kunsten og i mit arbejde inden for sundhed, udvikling og ledelse.
Jeg maler primært akvarel og eksperimenterer sideløbende med mixed media og alkohol ink. Billeder i lægehuset er med alkohol ink.
Jeg er fascineret af former og farver og maler gerne flydende og abstrakt.
Jeg ser motiver alle steder i min hverdag, men særligt i naturen og glædes over at se, hvordan kompositionen og motivet får liv undervejs i processen. Alkohol ink har den egenskab at farverne finder vej mellem hinanden og så kan man skubbe dem rundt på papiret. Det kræver tålmodighed at vente på slutresultatet og på, at det hele er tørt og formerne og farverne har fundet hinanden.
Se billederne tæt på med alle de små finesser og gå også et par skridt væk fra billedet, hvor det samlede billede kommer til frem.
Hjemmeside: annihoverudis.dk
