Elsebeth Bech
Professionelt er jeg socialrådgiver i Parkinsonforeningen – og som modvægt til jobbet har jeg altid gang i forskellige kreative projekter. Jeg har gennem årene været på mange kurser, og nu har jeg fået tid og plads til et lille værksted. Jeg nyder selve maleprocessen uden at tænke ret meget på det færdige resultat – og er nysgerrig på forskellige stilarter og teknikker.
Mine billeder er primært malet på lærred med akryl, ink og farvekridt, og motiverne ender gerne ud i det abstrakte, måske med dyr eller personer og måske kombineret med lidt tekst. Der er sjældent en plan, når jeg starter, men farverne optager mig og jeg blander selv paletten ud fra de rene grundfarver.
Jeg eksperimenterer på forskellig vis og bruger mange af de teknikker, som jeg har lært mig gennem årene. Det kan derfor være elementer af decoupage, tryk, spartling, bladguld på nogle af billederne.
På Instagramprofilen https://www.instagram.com/elsebeth.bech/ lægger jeg løbende fotos ud af mine malerier.